Vi har vel alle sammen en eller anden ting vi er lidt emsige med. I mit tilfælde er en af tingene hygiejne.
Jeg har set mit da jeg opholdt mig i Afrika og med arbejde i diverse køkkener og på sygehus har hygiejniske forholdsregler sat sig fast hos mig.
Umiddelbart tænker man ikke at der skulle være nogen forskel på Danmark og Skotland med hensyn til hygiejne. Dog har nogle ting strejfet mig.
Jeg har efterhånden besøgt det hospital de fleste af vores brugere er tilknyttet, en god håndfuld gange og hver eneste gang har jeg set sygeplejersker og læger med fingerringe og egne cardigans fx. Nå, den var ikke gået i Danmark tænker jeg.
Så på arbejde har vi jo et køkken og der kommer fødevaremyndighederne nok ikke for tit. Ikke på den måde at det er voldsomt klamt, men gulvet fx, ved ikke rigtig om det bliver gjort rent så tit. Der er ingen spritdispensere, bare en enkelt håndsprit i løsvægt. Det kulminerede dog da jeg så kokken tabe noget, samle det op med begge hænder og fortsætte madlavningen. Der laves altså mad, til til tider rigtig syge mennesker.
Her hvor jeg bor er køkkenstandarden ikke helt i top, men det ser okay ud på overfladen og det eneste jeg ellers har lagt mærke til, er at de tit lader mad stå ude natten over.. Ak, måske er køleskab en overvurderet ting?
Jeg tænte egentlig at det nok bare er mig der er hysterisk ind til jeg en morgen hørte i nyhederne at i UK er antallet af sygehusinfektioner (infektioner patienter erhverver sig i forbindelse med indlæggelse) rekord højt. Kunne ikke lade være med at tænke at man kan starte med ganske almindelige forholdsregler som almindelig håndhygiejne...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar