Så nærmer jeg mig afgang til Skotland stille og roligt. Jeg skal i praktik i Skotland i 5 måneder i forbindelse med min uddannelse. Jeg har netop fået rejseforsikring på plads til en værdi af 1500 kroner. Håber ikke jeg får brug for den. Min mor har også fragtet en kuffert herop som jeg skal pakke i. Hvis jeg får en billet med Ryanair så jeg kun må have 15 kilo med bliver det en udfordring.
Jeg har ikke bestilt flybillet endnu så kender ikke den præcise afrejsedato. Ved dog at det bliver mellem 2-6. februar.
Nytåret skal holdes i Århus til en privatfest min kæreste og jeg er inviteret til. Jeg glæder mig til det og er sikker på at år 2012 bliver vores år, trods de 5 måneder i Skotland.