Det kan man ikke sige om afskeden. Puh ha, det gør jeg aldrig igen.
Jeg tilbragte hele dagen i går i fly eller lufthavn og i den forbindelse har man jo tid til at observere en masse. Og deraf spørgsmålet; Er du en af dem?
Jeg forstår ikke at der hver gang jeg rejser med lavbudgetflyselskaber hvor der tydeligt er nævnt hvor lidt bagage du må have med og at de ellers kræver betaling, er passagerer der tager chancen. Det er da så træls at stå i en kø hvor alle har deres udprintede boardingpass i hånden hvorpå der står max et stykke håndbagage. Alligevel har JohnJohn da to med. Når så damen siger at han kun må have et med ser han meget overrasket ud. HVORFOR? Selv jeg er ikke den stiveste pik i saunaen, men har fattet at et stykke betyder et stykke håndbagage ikke en trolley og en skuldertaske.
Nå, det var i Danmark. Så i Stansted i London er de jo meget skrappe med security. Der er 5 skilte, FEM, i den kø man står i, hvorpå der præcist er angivet hvordan og hvor meget man må med væsker. Alligevel ligger trunten en hel gennemsigtig toilettaske op med indhold der kunne gøre en Matas misundelig. Og igen når manden kigger på hende og beder hende finde de produkter hun vil beholde og altså mase ned i en pose halv den størrelse hendes egen var bliver hun total overrasket.
Men ak ja, undre sig kan man altid. Jeg har i hvert fald fundet ud af en ting : Jeg skal have et direkte fly når jeg skal hjem. Der ved jeg bare at jeg kommer til at være super utålmodig. Det er lidt tidligt at tænke på hjemturen allerede.
Det er lidt ensomt at være her, selvom jeg bor med andre unge. Byen er fin, kvarteret er hyggeligt, jeg kan gå til arbejde, men jeg ser godt nok frem til den 21. marts hvor min kæreste kommer. Skal nok fortælle mere om selve stedet og arbejdet en anden dag. Ind til da, et billede af vejen jeg bor på.
.
Og af en af de mange bakker der omgiver alt her.
Kom marts, kom sol.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar