søndag den 12. februar 2012

1. Uge

Så er første uge i Edinburgh gået. Og 3 ud af de 80 dage på praktikstedet. Fornemmer i at jeg tæller ned?

Ugen har virkelig været lang og har været hele følelsesregisteret igennem. Har måske også tjekket flybilletter hjem et par gange. Nu går der nok hverdag i den og den 21. marts kommer min meget savnede kæreste herover. Jeg arbejder på at finde flybilletter til min mor her snart, men det er så bøvlet. Der er næsten ingen direkte fra Danmark, men det skal nok lykkedes.

I går aftes sad jeg i køkkenet med mine flatmates hele aftenen. Det var rigtig dejligt at lære dem lidt at kende. De er meget flinke og hjælpsomme og siger at jeg skal bare sige til hvis der er det mindste. Så det er dejligt. Generelt er her en god stemning, den ene har bil og kører tit ned og handler med resten af os, man låser ikke sin egen dør og ja det er ret afslappet.

I dag har jeg bare været på Skype (det bedste i lviet ER gratis) og overvejer at læse lidt om socialt arbejde med misbrugere.

Næste uge har jeg møder forskellige steder i byen for at få et indtryk af Waverley Care som organisation.

I går var jeg ude at gå, og tæt på hvor jeg bor er der en park i en dal. Meget smukt.
Ja,der er tydeligt at jeg er dårlig til at tage billeder.
På vejen stødte jeg også på det her:
Det ligger tæt på hvor jeg bor hvis nogen skulle få lyst. http://www.bookryanair.com/SkySales/FRSelect.aspx et lille link til flybilletter :D

Håber I har det godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar