mandag den 9. april 2012

Hvad har jeg egentlig lært...

Ja, den 25. april skal jeg have midtvejsseminar med min danske og engelske vejleder. Så skal jeg fremlægge hvad jeg egentlig har lavet og samtalen er i bund og grund for at tjekke om jeg får svært ved at bestå praktikken.
I den forbindelse skal jeg forberede en dagsorden og så skal vi tale om ting og jeg skal vise at jeg kan reflektere over teori og praksis.

Så kan lige opsummere hvad jeg har lært:

1: LAD VÆRE MED AT TAGE STOFFER
2: LAD VÆRE MED AT DELE KANYLE MED ANDRE, HVIS DU TAGER STOFFER
3: LAD VÆRE MED AT DYRKE USIKKER SEX

Det er i prioriteret rækkefølge. Føler ikke jeg er et sted der har at gøre med mennesker der har HIV eller Hepatitis C, føler overvejende jeg er i en praktik med psykisk syge afhængige. Har godt nok kun skrevet stoffer, men ser mange der er afhængige af alkohol også.
Uden at bryde min tavshedspligt kan jeg godt fortælle at på arbejde er  90% er smittet med HIV gennem kanyledeling, så det starter tit med stoffer, så HIV og der er altid en grund til at folk tager stoffer, og den er sjælden rar. Derfor er der tit så massive sociale problemer grundet psykisk sygdom, afhængigheder, men også det faktum at hvis de fik konstateret HIV som 20 årige, har de fået førtidspension fordi man troede de skulle dø og altså ikke været tilknyttet arbejdsmarkedet.

Lad mig understrege at vi har med en lille kerne af brugere at gøre. Der er i Skotland rundt regnet 4000 man ved smittet med HIV og størstedelen fungerer heldigvis fint.
Vi hjælper så dem der ikke rigtig kan få livet til at hænge sammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar